|
| Udtryk | Beskrivelse |
| analogt | I mere end 150 år har man kunnet tage billeder ved kemiske processer på glasplader og celluloid Traditionel fotografering med film på denne måde kaldes samlet for analog fotografering. Analoge billeder kan opdeles i såkaldte positiver og negativer. Et (dia)positiv viser billedet direkte i korrekte farver. Et negativ er beregnet til gennem en belysning af fotopapir gennem negativet at kunne producere kopier i forskellige formater. Et negativ er kodet i andre farver end det egentlige billede for herved at understøtte den kemiske proces i fotopapiret. Negativer rummer færre informationer end et positiv, da kodningen til orange/grønne farvenuancer koster detaljeringsgrad i farvegengivelsen. Således har diapositiver normalt været foretrukket af professionelle og seriøse hobbyfotografer. |
| Bit | En bit er den mindste dataenhed en computer kan rumme. En bit er enten 0 eller 1. |
| Byte | En Byte er 8 bit. |
| CD | Et lagringsmedie, der rummer ca. 650 MB. Mediet er oprindeligt udsprunget fra digitale musik medier. I RW (read/write) udgaver kan man selv fylde indhold på (også kaldet at brænde) diske, der herefter kan anvendes i PC'er og mange DVD afspillere. CD er en forkortelse af Compact Disc. |
| CS System | CS System er et system til lagring af 24x36
lysbilleder. Agfa indførte i sin tid Agfa CS System, der bestod
af glasløse plastrammer samt tilhørende magsiner. Systemets store
fordel er den dag i dag, at billederne ikke kan falde ud af
magasinet samt at de kan rumme 40 eller 100 billeder. En kasse
rummer altså op til 200 billeder. De fleste nyere fremvisere understøtter CS System, der i dag produceres af f.eks. Reflecta, Gepe og Kaiser. |
| Dias | Engelsk navn for lysbillede, der igen er et dagligt navn for et analogt foto efter positivt princip. |
| Digital ICE | Digital ICE er en metode til at retouchere støv, hår og ridser fra et digitalt billede. Digital ICE er opfundet af KODAK's Austin Development Center og fungerer ved at gennemlyse billedet med infrarødt lys for at konstatere, hvor der er skader på billedet. Hullerne i billedet, der opstår herved, udfyldes med omgivelsernes farve, og herved opstår en retouchering der forbedrer billedets visuelle indtryk betragteligt. Navnet står for: "Digital Image Correction and Enhancement" |
| digitalt | Et digitalt
billede er en data-repræsentation af et visuelt indtryk. Det
digitale billede kan være optaget direkte med et digitalt
kamera, kunstigt skabt på en computer eller være skannet fra et
analogt billede. Det digitale billede kan være gemt i en række forskellige formater, der egentligt bare er standarder for at lagre billedinformationerne på en systematisk måde som kan udveksles mellem computerprogrammer. Eksempler på sådanne formater er TIFF og JPEG. Væsentligste egenskab for digitale billeder er deres opløsning, der måles i antallet af billedpunkter (enheder Pixel og MegaPixel). Desuden er farvedybden en meget væsentlig egenskab. |
| HDTV | HDTV er en
standard for TV transmission med en betydeligt højere opløsning
end den hidtil anvendte (i Danmark kaldet PAL). Samtidigt er
signalet transmitteret digitalt. Man benytter digitalt signal,
da dette kan komprimeres, så man minimerer den nødvendige
transmissionskapacitet for at sende en TV-kanal i høj opløsning.
HDTV standarden rummer en del understandarder. Således kan der benyttes forskellige opløsninger, og forskellig opdateringshastighed. 720p60: En opløsning på 1280x720 opdateret 60 gange i sekundet. 1080i50: En opløsning på 1920x1080 opdateret med hver anden linie 50 gange i sekundet 1080p30: En opløsning på 1920x1080 opdateret med hver linie 30 gange i sekundet. Til sammenligning har den nuværende TV standard PAL fra 1963 en opløsning på 720x576 opdateret med hver anden linie 50 gange i sekundet. Bemærk, at opløsningen ved 720p kun er en faktor 2,2 større end den nuværende, mens den er en faktor 5 større ved 1080p. De mest almindelige fladskærms
TV sælges med opløsninger på 1366x768 punkter under betegnelsen
"HD Ready" Ved benyttelse af HDTV skærme til fremvisning af digitale billeder kræver det ikke blot at TV'et er HDTV, men også at den Harddisk eller DVD afspiller, der benyttes, er i stand til at overføre billedet i høj opløsning til TV-apparatet. Dette vil normalt kræve, at afspiller og TV er forbundet med et såkaldt HDMI kabel, der erstatter de meget udbredte SCART kabler. For nærmere information om understøttelse af fremvisning af billeder i høj opløsning henvises til Deres leverandør af TV hhv. DVD-afspiller. |
| DPI | Forkortelse for "Dot Per Inch" altså antal punkter per tomme. Betegnelsen er et udtryk for, hvilken opløsning et digitalt billede enten scannes eller printes med. Typisk scannes et lysbillede med en opløsning på mellem 1200 og 4000 DPI, mens et normalt papir-print fra en fotohandel typisk udføres med en opløsning på 300 DPI. Et lysbillede er ca. 36 mm på den lange led. Eksempelvis et 13x18 papirbillede er 180 mm på den lange led. Det er en faktor 5 mere. For at opnå 300 DPI i papirbilledet, skal lysbilledet altså skannes med mindst 1500 DPI. |
| DVD | Forkortelse for "Digital Video Disc". DVD er et lagringsmedie, der i mange sammenhænge afløser CD mediet. DVD har en opløsning på ca. 4700 MB svarende til 4,7 GB. DVD mediet er opstået primært til distribution af videofilm, men kan også fås i udgaver, man selv kan brænde i en PC eller DVD optager. |
| Farvedybde | Et digitalt billedes farvedybde er udtryk for, hvor mange bit man benytter til at repæsentere billedets farver. Normalt repræsenteres billedet som en blanding af de tre farver Rød, Grøn og Blå. For hver af disse anvendes typisk 8 bit til at skelne 256 nuancer, hvilket giver over 16 millioner mulige farver for hver pixel. Man taler om 3x8 bit eller 24 bit farvedybde. I nogle tilfælde benyttes 16 bit per de tre farver Rød, Grøn og Blå. Det giver 65.536 nuancer for hver af de 3 farver og 281.470.000.000.000 nuancer i alt. Man taler her om 3x16 bit eller 48 bit farvedybde. |
| JPEG / JPG | JPEG er egentligt en teknik til at komprimere digitale billeder. Navnet står for "Joint Photographic Experts Group", en komité.der har stået for dannelsen af standarden. Men i mere daglig tale står det også for det mest benyttede filformat til digitale billeder med fil-endelsen .jpg. Langt de fleste digitale kameras omformer billeder til .jpg formatet som overføres til computer eller printer. Professionelle fotografer foretrækker dog at benytte det såkaldte RAW format som digitale spejlreflexkameras kan levere. Dette format indeholder nemligt alle informationer ukomprimeret og uden efterbehandling. Skannere kan også aflevere JPEG formatet. De kan dog typisk også aflevere billedet i et ukomprimeret TIFF format. JPEG's kan komprimeres i meget forskellig grad, lige fra at man næsten ikke taber information, til at billedet fylder meget lidt, men også har mistet en masse information. Anvendelsen bestemmer, hvilken komprimering, der er fornuftigt i situationen. Således er JPEG normalt et godt format til anvendelse af billeder, men ikke til opbevaring af originaler. |
| Komprimering | Komprimering er teknikker til at få filer (her billeder) til at fylde mindre med ingen eller minimalt tab af indhold. Komprimering foregår som regel ved at repræsentere ofte forekommende mønstre på en systematisk måde, der fylder mindre end den oprindelige. Man udnytter med andre ord, at billederne indeholder langt mere information end vi egentlig har brug for til den forventede anvendelse. Billeder kan til mange formål komprimeres ned til brøkdele af deres oprindelige størrelse og alligevel være yderst anvendelige. |
| kontaktprint | Mange små udgaver af de enkelte billeder er vist sammen med filnavnene på en A4 side eller på skærmen. På denne måde kan man danne sig et overblik over en billedserie, og f.eks. finde filnavnet på et billede man søger. Ofte kaldes de for thumbprints og det enkelte billede er da typisk heller ikke meget større end en tommelfingernegl. |
| MB | En MegaByte, altså 1024 KiloByte, altså 1024x1024x8 bit |
| MegaPixel | En million billedpunkter. (nogle mener 1024*1024=1.048.575 billedpunkter) |
| PIXEL | Et billedpunkt i et digitalbillede. Punktets lys og farveintensitet er aflæst af et digitalkamera eller en skanner. En pixel kan også være et billedpunkt i et skærmbillede - enten på en PC eller på et fladskærms-TV. |
| skanne | En skanner kan aflæse (skanne) et billede og lagre det som data i en computer. Der findes mange typer og kvaliteter af skannere, der kan købes fra få hundrede kroner op til niveauet omkring 1 million kr. Nogle skannere kan kun skanne papirbilleder andre kan også tage dias, der jo kræver at skanneren kan gennemlyse billedet. Nogle skannere kan kun tage et enkelt dias af gangen, andre har automatisk skift af billeder fra magasiner. Skanning af et billede kan tage få sekunder eller mange minutter alt efter opløsning, undertrykkelse af støv mv. og størrelse. |
| TIFF | TIFF er et
filformat til lagring af billeder. TIFF formatet bevarer alle
informationer, og fylder således en del. Men ud fra dette format
kan andre billeder med forskellige egenskaber alt efter behov
dannes. Det kunne f.eks. være en komprimeret JPEG fil, til brug
på en hjemmeside. TIFF er således egnet til opbevaring af billeder som ukomprimerede originaler. |
| WIFI / trådløst netværk |
I hjemmet kan fremvisning af billeder ske trådløst ved hjælp af trådløst netværk(WIFI). Visse kameras kan sågar aflevere digitale billeder direkte til computer eller printer via trådløst netværk. Ofte vil mediaafspillere rundt omkring i hjemmet kunne hente billeder på en central computer til fremvisning på TV ved medieafspilleren. For at undgå kabler i hjemmet vil dette ofte foregå med trådløst netværk. |