Rammer og magasiner

 

Over tid har lysbilleder været vist frem på mange forskellige måder, lige fra håndfødning billede for billede i en slæde eller skakt på lysbilledapparatet. Efterhånden fremkom der metoder, hvor billeder stod i et magasin, som fremviseren selv kunne skifte billeder fra. Der findes en lang række af disse formater.

Ligesom magasiner har monteringen af billeder udviklet sig markant. Oprindeligt var den normale montering mellem to lag 50x50 mm glas i en lystæt 24x36 papirmaske. Glaslagene blev holdt sammen af papirtape omkring de fire kanter. Senere er fremkommet et utal af plastik- og aluminiumsrammer, med eller uden glas. Og i nogle tilfælde er der ikke tale om rigtigt glas, men derimod en plastikbaseret indkapsling.

Disse forskellige rammer og magasiner har markant forskellige egenskaber i forbindelse med scanning. Der er en række faktorer, der har indflydelse på, hvor let eller svært det er at få et godt scannings resultat:

Nedenfor gennemgås en række forskellige typer. Listerne er ikke udtømmende, da diversiteten har været meget stor. De nævnte vil dog dække en meget stor del af, hvad der har været solgt til privatmarkedet i Europa. Ud over 50x50 mm rammer til 24x36 mm billede findes der også "mellemformat" 70x70 mm rammer til 60x60 og 60x45 mm billeder. Disse ses dog som regel kun i professionelle anvendelser og er her udeladt.

 

Magasiner Beskrivelse Figur
Trækasser Til billeder i løs vægt benyttedes meget ofte trækasser med ruminddelinger til beskyttelse af billederne. Det kunne være alt lige fra cigarkasser til specialbyggede.  
Plastikkasser Der fremkom plastikkasser med rumindeling og nummerering til hvert enkelt billede. De var dog stadig beregnet til manuel fremføring i fremviser ét for ét.  
Standard magasiner Den mest udbredte magasintype, som blev understøttet af en lang række producenter af lysbilledfremvisere
Herunder: Zeiss Ikon, Rollei, Leitz, Agfa og Braun
De rummede 30, 36 eller 50 billeder
Paximat Magasiner til Brauns Paximat fremvisere. De fandtes til tykke og tynde billeder, ligesom de fandtes til 30, 36 eller 50 billeder i en lige udgave, mens en karrusel kunne rumme op til 100 billeder.
LKM Leica Kinderman Magazin, som navnet mere end antyder var det magasiner som Leitz og Kindermann markedsførte.
LKM magasinernes fordel var, at billedene ikke faldt ud og at der kunne være 60 eller 80 billeder i hvert magasin. Det betød dog en begænset tykkelse af hvert billede.Systemet opnåede aldrig så stor udbredelse som CS system. Formentligt pga. relativ høj pris.
CS System Agfa indførte i sin tid Agfa CS System, der bestod af glasløse plastrammer samt tilhørende magsiner. Systemets store fordel er den dag i dag, at billederne ikke kan falde ud af magasinet samt at de kan rumme 40 eller 100 billeder.
De fleste nyere fremvisere understøtter CS System, der i dag produceres af f.eks. Reflecta, Gepe og Kaiser.
Kodak Karrusel Kodak har til deres professionelle fremvisere produceret karrusel magasiner. De var specielt egnet til messer eller lignende, hvor opgaven var gentagen fremvisning af de samme billeder. Magasinerne rummede op til 140 billeder i paprammer, men fandtes også i en 80 billeders udgave
Rollei Karrusel Relativt ukendt format til Rollei fremvisere P355 og P360, Også kaldet Rollei R80. Rummer så vidt vides 80 billeder.

 

Rammer Beskrivelse Figur
Glas med masker Billedet monteres i lystæt papir (eller alufolie) mellem 2 tynde lag 50x50 glas. Det hele holdes sammen af papir med lim, der sættes om glassenes kanter.  Denne montering er faktisk stabil og holdbar, men ikke godt til mekanisk fremføring af billeder, da hjørner og kanter er for skarpe. Desuden er det et problem, at der kan være 6 snavsede flader og fugt og mikrober mellem lagene.
Plastrammer med glas Billedet monteres imellem to lag glas fatholdt i plastik rammer. Som oftest med et klik system, der holder de to plastflader sammen om glas og billeder. Meget udbredt fra producenten GEPE, men produceret af rigtigt mange og i utallige variationer. Disse rammer beskytter billedet godt, men lider af, at der kan være 6 snavsede flader samt fugt og mikrober mellem lagene. Det er langsommeligt at pudse den ydre glasside, da den sidder dybt i plastikrammen.
Plastrammer med plastik-"glas" Ofte problematiske, da de har 6 flader, der kan være snavsede, og plastikken ikke altid forbliver klar med årene. Desuden kan man ikke pudse dem uden at risikere ridser. Man er nok bedre stillet med glasløse rammer.
Standard plastrammer uden glas Disse rammer er simple men ofte meget velfungerende. De beskytter dog billedet dårligt mod fingeraftryk ridser og lignende, da de typisk står i standardmagasiner uden beskyttelse mod at falde ud og fugtige-fingre-skader. Traditionelt har de også ofte været irriterende i en autofokus lysbilledfremviser, da de kan klikke rundt i krumhed ved opvarmning. Dette er ikke et problem, da det benyttede lys ikke opvarmer billedet på samme måde.
Kodachrome i paprammer Kodak har ved deres Kodachrome film meget ofte medleveret paprammer i filmens pris. De skulle jo alligevel indsendes til deres centrale laboratorier, da mindre lokale laboratorier ikke kunne håndtere Kodachrome fremkaldelses-processen, der er lidt speciel. Paprammerne lider af nogle af de samme svagheder som glasløse plastrammer, men er desuden ofte svære at få til at køre i en automatik, fordi de er så tynde.
CS System rammer Disse glasløse rammer er forsynet med riller, som i kombination med CS System magasiner fastholder billederne. Således håndteres billederne stort set aldrig i løs vægt, og risikoen for at beskadige billederne er således betydeligt reduceret. Hertil kommer at billederne kun fylder ca. det halve af billeder i standardmagasiner. CS system billeder er bedre styret end normale glasløse, da CS system billeder kører i en passende rille i magasinet.

 

Opdateret 14/10/2007